Smykkepleje

Her er der nogle gode råd til, hvordan du holder dine smykker pænere i længere tid. Læs og anvend vores smykkepleje tips i guiden herunder, og pas på dine Philippa Studios smykker, og hvad du kan gøre for at passe så godt på dem som muligt.

Indhold, der kan skjules

Smykkepleje

Undgå direkte kontakt med vand, parfumer, lotions, makeup produkter, hårsprays eller andre kemikalier når de ikke er tøret. De fleste af disse produkter indeholder kemikalier, som påvirker ædelmetaller som vores smykker er lavet af. Disse produkter kan være med til at give metallet et mattere og mørkere udseende. Tag gerne dine smykker af inden du går i bad, ved rengøring, opvask, havearbejde, sove, og sport.

Du kan med fordel opbevare dine smykker i en lukket smykkeboks i et mørkt og tørt rum, når de ikke er i brug. Smykkerne må så vidt muligt ikke blive udsat for fugt, så undgå derfor at opbevare dem på dit badeværelse. Ved denne opbevaring, skåner du dermed dine smykker fra direkte sollys, større mængder fugt og svovl. Vi anbefaler, at dine smykker ligger blødt og separeret fra hinanden, så de ikke bliver ridset.

Ædelmetal

Philippa Studios arbejder kun med højkvalitets ædelmetaller i form af 925 sterling sølv eller 925 sterling sølv forgyldt med 18 karat guld. Alle vores smykker er håndlavede. Sterling sølv er den mest ideale sølvkvalitet du kan få til smykker.

Philippa Studios er registret i Dansk Ædelmetalkontrol. Alle smykker er stemplet med vores unikke navnestempel PHS. Navnestemplet oplyser forbrugeren om at det er vores smykker. Derudover er alle smykker også stemplet med deres kvalitet, nemlig 925. Philippa Studios smykker bliver jævnligt kontrolleret af dansk ældemetalkontrol for at sikre os, at vores smykker har den kvalitet vi stræber efter, samt at leve op til den danske lovgivning.

Øreringe

Alle øreringe hos Philippa Studios er lavet af materialer af høj kvalitet. Vi forhandler altid kun nikkelfri smykker. Bruger du flere øreringe i det ene øre, kan forgyldningen nemmere slides af ved at øreringene gnider af på hinanden.

Brug ikke for meget kraft, når du åbner og lukker låsemekanismen på vores øreringe. 925 sterling sølv er et blødt ædelmetal, der kan bøjes, hvis du ikke håndterer smykkerne forsigtigt, når du tager dem af og på. Hvis låsen på din ørering virker løs eller ikke klikker ordentligt, kan du nemt bøje den tynde stang stille og roligt, så den sidder godt fast i låsen. Der bør ikke bøjes i stangen mere end en halv eller en hel millimeter, før låsen sidder korrekt.

Armbånde, Ankelkæder & Halskæder

Alle kæder hos Philippa Studios er lavet af materialer af høj kvalitet. Undgå at bruge unødvendige kræfter, når du åbner og lukker låsen, og sørg for, at du ved, hvordan låsen fungerer, før du åbner den. Træk eller ryk ikke i kæderne, ellers kan de knække i samlingerne. Sørg for, at kæden ikke er viklet ind under opbevaring. Bruger du flere kæder samtidigt, skal du være opmærksom på, at forgyldningen nemmere kan slides af ved at skrabe kæder ind i hinanden. Vi anbefaler derfor kæder i forskellige længder når de skal mixes og matches sammen.

Hvordan renser jeg ædelmetal?

Hvis dit smykke er blevet mørkt mellem leddene, eller ikke skinner længere, er det typisk tegn på almindeligt snavs eller olie fra din hud, som kan fjernes. For at rengøre smykket, kan du skånsomt vaske det med en smule parfumeri opvaskemiddel og lunket vand for at opløse skidtet fra leddene.

Derefter polér du forsigtigt overfladen med en tør klud eller dine finger. Til sidst er det vigtigt, at sæben er vasket godt af, og at smykket er tørret helt, inden du tager det på igen. Det er vigtigt at du ikke bruger papir da det kan ridse dit smykke.

Hvordan renser jeg perler?

Du starter med at gør en blød klud våd med lunkent vand. Det er meget vigtigt at du ikke bruger sæbe, da perlerne er sarte og ikke tåler sæbe. Derefter polér du forsigtigt overfladen med en våd, lunken klud. Til sidst lader dine perle smykker tørre på et rent stykke stof.

Oxidering

Guld- & sølvsmykker oxiderer. Det er en naturlig reaktion, der kan forværres ved forkert anvendelse af smykkerne. Oxidation kan forårsage sorte og/eller matte pletter eller rustne misfarvninger på smykket. Det kan undgås ved at følge rådene i vores smykkeguide. Hudens naturlige syre kan forårsage oxidering og misfarvning af smykkerne. Oxidering er helt ufarlig for huden.

Er dine smykker blevet lidt misfarvede, kan en sølvpudseklud hjælpe. Gnid forsigtigt på det område, hvor den lette oxidering er placeret, indtil den er væk. Når du renser dine smykker for snavs eller oxidering, er det altid en god idé at bruge en ren, tør og blød klud.

Hvis dine sølvsmykker er blevet meget misfarvede, kan en sølvrensvæske hjælpe. Her er det vigtigt, at du følger de relevante rengøringsanvisninger på sølvrensen nøje. Gnid kluden med sølvrens på de udsatte områder eller dyp hele smykket i sølvrensen. Det er meget vigtigt, at du ikke dypper hele smykket i sølvtøj, hvis der er zirkon sten eller perler på smykket, da du kan beskadige de nævnte elementer. Det er vigtigt, at du renser smykket i vand og fjerner de overskydende kemikalier fra smykket efter rensningen. Når du renser dine smykker for snavs eller oxidering, er det altid en god idé at bruge en ren, tør og blød klud.